Hvad er TRE® ?


TRE® betyder Tension and Trauma Release Exercises 

TRE (spændings- og traumeforløsende øvelser) er en simpel metode, udviklet til at forløse kroniske spændinger, stress og traumer. TRE kan ikke helbrede en sygdom, men kan i mange tilfælde gøre noget ved det, som sygdommen har gjort ved kroppen.

TRE er en enkel metode, udviklet af David Berceli, ph.d., til at selvregulere spændinger i kroppen. Denne enkle metode kan læres på kort tid.


Øvelser

Metoden består af 7 øvelser, hvor musklerne spændes, og spændingerne frigives ved hjælp af sitren/rystelser i kroppen. Processen kan suppleres ved forskellige interventioner, der hjælper kroppen med at løsne spændingen og skaber et flow. Det er en selvhjælpsmetode, da personen efter få ganges træning har værktøj til sikkert og forsvarligt selv at udføre øvelserne og sætte vibrationerne i gang. 

De fleste oplever vibrationerne og den efterfølgende tilstand som behagelig, afslappende og tit som velvære i kroppen.  


Fordele                       

Fordelen ved TRE er, at det er en meget enkel metode at lære, fordi metoden bygger på en medfødt evne, som kroppen har til rådighed, til at komme af med overskydende spænding og stress, og som hos mange blot skal genlæres. 

Kronisk stress og traumer efterlader dybe spor i kroppens muskler, og sporene forårsager reaktioner i form af bl.a. ubehag og angst. TRE sigter på at understøtte selvregulering gennem at invitere kroppen til at ryste, ofte med hurtig virkning på smerter, angst, søvnproblemer og andre generende symptomer. 

Det er vigtigt at betragte det at ryste som en ressource, netop fordi man oplever en dejlig afslapning bagefter.

              

Udbredelse

TRE bruges af tusindvis af mennesker i ca 50 lande til at komme af med kroniske spændinger, traumer og stress, men TRE kan også bruges til at komme af med lettere stress og de spændinger, der ophober sig i hverdagen.

TRE er baseret på nyere forskning, som viser, at stress og traumereaktioner både ytrer sig psykisk og fysisk. Man har fundet det vigtigt også at anvende kroppen frem for kun hovedet i behandlingen af stress og traumer..                                                                          


Forsøg

Der er lavet flere foreløbige forskningsprojekter, og i øjeblikket er to forskningsprojekter i gang i det amerikanske og østrigske militær med krigsveteraner.

Læs videre og se videoer på www.TRE-Danmark.dk og www.traumaprevention.com